skip_to_main_content

Classic Race Aarhus

Classic Race holder pause i 2022 og arbejder på et fundament, som kan sikre dets fremtid.  Næste Racefestival bnliver først i maj 2023. 

På Classic Race træder man tilbage i tiden og oplever samtidig et top moderne spændingsfyldt racerløb i de smukkeste omgivelser omkring Mindeparken og Tangkrogen i Aarhus.

Classic Race Aarhus er Nordeuropas største racefestival med enestående biler fra motorsportens historiebøger. Løbet spænder over sportsvogne og racerbiler fra trediverne til nutiden og tæller biler lige fra Le Mans til CanAm og utallige racerbiler med stamtavle fra den danske motorsports guldalder. 

Festlig indmarch

Classic Race Aarhus plejer at markere den officielle åbning med en fest i festen: En stor og flot indmarch langs Strandvejen med orkester, fanebærere, klassiske biler, deltagende racerbiler og alt, hvad der hører til.

Masser af aktiviteter

Classic Race Aarhus er meget mere end et racerløb. Der er Sæbekasseløb for børn, og under hele racerløbet er Mindeparken skueplads for udstillinger, aktiviteter og underholdning for alle.

#classicraceaarhus #visitaarhus #visitaarhusregionen