Food Festival

Food Festival er Nordens største madfestival. Hvert år først i september slår festivalen dørene op til en weekend fyldt med inspiration og kulinariske oplevelser i de smukke omgivelser ved Tangkrogen i Aarhus. Glæd dig allerede nu til Food Festival i 2021. 

Et centrum for madglæde

Food Festival er en festival baseret på passion og entusiasme for mad. Her kan du møde topkokke, fødevareproducenter, bloggere, debattører og andre madmennesker, der afholder workshops, uddeler smagsprøver og præsenterer dig for både klassiske og innovative madprojekter. Få en snak om gastronomi over en specialøl, og bliv både mæt og klogere.

DM i Hotdog

År efter år er et af festivalens absolutte højdepunkt, når nogle af de mest populære og anerkendte kokke i Danmark genfortolker den klassiske hotdog. DM i Hotdog er en magnet for madelskere, der er vilde med alle slags hotdogs, hvor "med det hele" får en helt ny betydning. I årenes løb er hotdogsene blevet prydet med alt fra levende citronmyrer, der kraver ud af din hotdog, til hotdogs serveret i kulsort brød og hotdogs serveret af maskerede, dansende servitricer.

#foodfestival #aarhusfoodfestival #visitaarhus