Hjejlen, Silkeborg, Søhøjlandet, Hjuldamper

Hjejleselskabet

Foto: Per Bille
Attraktioner
Øvrige attraktioner
Der er minder i sigte, når du går ombord på én af Hjejleselskabets flotte både.
Adresse

Sejsvej 2

8600 Silkeborg

Verdens ældste kulfyrede hjuldamper

Hjejlen er verdens ældste kulfyrede hjuldamper i drift. Den har sejlet på Silkeborgsøerne siden 1861, og man kan stadig høre den dybe tuden og de taktfaste plask fra skovlhjulene mod Gudenåens klare vand, når hele Søhøjlandets "gamle dame" lægger fra kaj. Når du stiger ombord på Hjejlen, vil du opleve hvordan fyrbøderen kaster kul under kedlen, og maskinmesteren smører den gamle maskine -præcis som det er blevet gjort i mere end 150 år.

Hjejlens syv søstre

Gennem årene har Hjejlen fået selskab af syv "søstre" med hver deres historie og hver deres charme. De er anderledes end hjuldamperen Hjejlen og viser, hvordan man i løbet af årene begyndte at tænke mere i komfort ombord. Hjejleflåden er med til at skabe liv på de smukke søer hver sommer, og det er en spændende oplevelse at kombinere sejlads på de forskellige både under sit besøg. Når man begiver sig på den nostalgiske udflugt på denne måde, kan man mærke historiens vingesus og lave sin egen lille rejse gennem tiden lige midt i Søhøjlandets enestående natur.

Stik til søs med dem du holder af

Der er oplevelser i vente for både store og små og oplevelserne bliver bedre af, at blive delt med dem man har kær.
Så begiv jer ud på en dagsudflugt med madkurv, læn jer tilbage og nyd en dejlig kop kaffe på en rundtur eller lad sanserne få nye input til et spændende event ombord.
Man kan kalde det kvalitetstid. Man kan kalde det afslapning. Man kan kalde det mindfulness. Uanset hvad man kalder det, vil der være minder i sigte.

Find din næste store oplevelse på www.hjejlen.com

#hjejlen #visitsilkeborg #visitaarhusregionen

 

Adresse

Sejsvej 2

8600 Silkeborg

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Silkeborg